Vi lancerer et nyt mobilsite

Som en tilføjelse til denne blog, lancerer vi snart et nyt mobilsite, der fokuserer på hvordan du kan gøre en god handel, når du skal købe en mobiltelefon. Det bliver smækfyldt med gode, objektive råd, og kommer ikke til at rumme anbefalinger af konkrete modeller eller selskaber, men fokuserer på at give dig nogle værktøjer til selv at træffe den rigtige beslutning. Arbejdet er i gang nu, og vi kan dårligt vente til at byde dig velkommen på vores nye mobilsite, som du finder her.

Continue reading

Er det nu, man skal købe dyner?

Foråret er i fuld gang, og snart bliver det varmere i vejret. Det må betyde mindre efterspørgsel efter de tunge vinterdyner og et større salg af tynde dyner og vattæpper hos forhandlerne.

Så måske er det nu, man skal ud og købe sin vinterdyne til næste sæson? Det kan godt være, at sengetøjsforretningerne vil være gode til at sætte vintersortimentet ned i pris, når der ellers går et halvt års tid, før det kan sælges igen?

Continue reading

Genopladelige batterier kan være en god forretning

I næsten alle tilfælde kan genopladelige batterier være en rigtig god forretning for dig. Ja, de koster flere penge at anskaffe, men til gengæld kan man også bruge dem grufuldt mange flere gange end normale alkaline-batterier.

Når du køber genopladelige batterier, så sørg for også at købe en ordentlig batterilader. De bedste opladere er hurtige, pålidelige og fleksible. De mindre gode opladere er langsomme, holder knap så længe og kan kun oplade nogle ganske få batterityper.

Du skal også sørge for at købe den rigtige type batterier. Læs f.eks. her hvad du skal være opmærksom på ved køb af genopladelige batterier. Nogle typer genopladelige batterier har det nemlig ikke så godt med at ligge ubrugte hen og vente. Så taber de bare kraften, så der ikke er noget strøm til dig, når du har brug for den.

Køb maskiner til en god pris

Hvis du står overfor at skulle købe en eller anden form for maskine, har jeg en fidus til dig. I hvert fald hvis du ikke har noget imod at købe den brugt.

På handelspladsen industribasen.dk findes der en lang række brugte industrimaskiner af alle slags til salg. Det er forskellige erhvervsdrivende, der sælger deres aflagte grej derinde. Målgruppen er andre erhvervsdrivende, så hvis du er sådan en, er der ingen ko på isen. Men er du en almindelig privat borger, kan du måske også gøre en god handel. Det skulle i hvert fald være en mærkelig erhvervsmand, der ikke havde lyst til at sælge dig sin boremaskine eller drejebænk.

Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at du i rigtigt mange tilfælde vil skulle handle med folk, der er helt professionelle på deres område. Ved du ikke rigtigt, hvad det drejer sig om, vil du nok være bedre stillet ved at gå ned i dit lokale byggemarked.

Men er du selv erhvervsmand på jagt efter en ny traktor eller let brugt varevogn, så kan du måske også gøre en god handel her. Det er i hvert fald et forsøg værd som supplement til den blå avis eller din lokale maskinstation.