Expert kører skolestartskampagne og har en billig bærbar fra Asus på programmet. Modellen hedder K50IJ-SX041A og har nogle fornuftige specifikationer.
Man får 4 GB Ram og en harddisk på 500 GB, der bør være stor nok til de flestes brug. Processoren er en Intel Pentium DCT4200 på 2 GHz.
Skærmen er med en størrelse på 15,6 tommer velegnet til en bærbar, man for alvor skal have med rundt. Køber man bærbare med 17-tommer skærme, bliver de også tilsvarende store og klodsede at have med i tog eller til forelæsning.
Bemærk, at modellen i Expert kun kommer med Vista Home Basic, hvilket ikke er helt optimalt. Prisen på 3.999 kroner er til gengæld så billig, at man godt kan overveje at købe sådan en bærbar til studie- eller skolebrug.